MASH – Modern American Steak House
MASH – Modern American Steak House

MASH fylder den ultimative grillpølse med dansk oksekød (grillsæsonen er desværre slut)

MASH fylder den ultimative grillpølse med dansk oksekød (grillsæsonen er desværre slut)

Pressemeddelelse: Bøfhusets seneste kulinariske landvinding er grillpølsen over dem alle. 

Holdet bag steakhouse brandet MASH er efter ni måneders research og test klar med et bud på verdens bedste grillpølse. Tro mod bøfkædens DNA har MASH valgt at bruge oksekød fra øverste hylde krydret med urter fra det danske sommerland.

MASHs grillpølse fremstilles af lammetarm og fyldes med dansk prime småkød, ramsløg og en anelse chili. Pølserne sælges kun i MASHs restauranter, hvor de får en hædersplads i de berømte kødmontrer, hvor eksklusive udskæringer hænger til skue for gæsterne.

- Vi har sat os for at fremstille den ultimative grillpølse. God smag starter altid med gode råvarer, så derfor har vi taget afsæt i vores eget oksekød, som er af højeste kvalitet, siger Dan Christiansen, der er Food Director hos MASH. 

Saftig okse 
En væsentlig del af pølsens smag og saftighed kommer fra fedtindholdet. MASH har her valgt kun at bruge de marmorerede muskler fra dyret, som har et naturligt højt fedtindhold. 

- Dyrets mest smagfulde muskler er netop dem med det høje fedtindhold. Det giver en pølse, der er ekstremt saftig og velsmagende på trods af, at pølsen har et meget højt indhold af oksekød på 82 procent, forklarer Dan Christiansen.

Det er WP Kød, som på opfordring af MASH, har fremstillet den 80 gram tunge grillpølse udelukkende baseret på oksekød. 

Grillguide følger med
Hvis du vil imponere gæsterne til den næste grillaften, kan seks af MASHs grillpølser erhverves for 145 kr. Tilberedningen er vigtig, når du har med så fornem en pølse at gøre, og MASH sørger selvfølgelig for en udførlig grillguide, så du får den lækreste grilloplevelse nogensinde. 

Pølserne serveres ikke i restauranterne – det er kun til take away. Pølsen er ikke halal, men kan spises af de befolkningsgrupper, der ikke spiser svinekød og ikke har krav til, at produktet skal være halal.