Restauranter

På vores 8 restauranter har vi gjort en dyd ud af at skabe en hyggelig og stemningsfuld atmosfære. Hver restaurant har sin egen personlighed, som hver især er et besøg værd.

MASH Bredgade

MASH Penthouse

MASH Frederiksberg

MASH Lufthavnen

MASH Hamborg

MASH Düsseldorf (Midlertidigt lukket)

MASH Danmark

Alle gode historier starter et sted. Det gjorde MASH også. 
Vi åbnede vores allerførste MASH restaurant i Bredgade i København i april 2009. Vi brugte mange måneder på at undersøge lokaler, brainstorme koncept og udfærdige menuen. Og vi ramte heldigvis plet!

Selvfølgelig kunne vi ikke kun holde vores saftige steaks i hovedstaden. 
Den anden restaurant vi åbnede blev i Danmarks 2. største by, Aarhus. Her har vi serveret lækre bøffer siden 2010, i samme bygning som Hotel Ritz, lige rundt om hjørnet fra Banegårdspladsen. 2010 blev også året vi åbnede vores 3. restaurant i de skønne omgivelser i Charlottenlund med udsigt over Øresund. MASH Skovriderkroen ligger, som navnet antyder, i den gamle skovriderkro, og lokalerne oser af atmosfære. Nyd vores lækre brunch her, måske efter en hyggelig gåtur i Charlottenlund Slotspark?

Inden vi tog skridtet og åbnede udenfor Danmarks grænser, nærmede vi os langsomt med vores restaurant i Kastrup Lufthavn, som stod klar i 2012.  Her kan rejsende nyde en lækker steak og et godt glas vin inden flyveturen – så er ferien startet på den bedst mulige måde!

I starten af 2015 åbnede vi endnu en restaurant nord for København i Rungsted. Restaurantens placering på spidsen af havnen giver dig mulighed for, uanset hvor du sidder, at få fornøjelsen af havnens liv. På sommeraftner kan du nyde til middag til lyden af bådene, som svajer næsten ved din side, mens du om vinteren kan betragte elementet fra de bløde sofaer. Oktober 2015 blev måneden åbnede vi en stor Penthouse-restaurant på toppen af Tivoli Hotellet. Penthouse-restauranten imponerer med den smukke bar og en stor tagterrasse, hvorfra du kan nyde vores lækre cocktails, når vejret arter sig til det.

I 2016 indtog vi endelig Fyn. Vores niende MASH restaurant åbnede den 8. december i centrum af Odense på Vestergade 11. Restauranten har plads til 110 spisende gæster, der kan nyde det allerbedste, MASH har at tilbyde: Saftige steaks, delikate forretter og desserter, en udførlig vinliste, samt en ambitiøs bar med over 100 whiskeys. I underetagen byder vi på hyggelig Private Dining med udsigt til vores atmosfæriske vinkælder.

I 2017 åbnede MASH endnu EN restaurant i Hovedstaden, centralt på Frederiksberg, nærmere bestemt den gamle bankfilial på Gammel Kongevej 116. Her har indretningen fået et mere råt og urbant udtryk, og bøfferne er naturligvis stadig af den højeste kvalitet og vinkortet i verdensklasse – vinkælderen befinder sig i den gamle bankboks i kælderen og rummer over 600 flasker.