MASH – Modern American Steak House
MASH – Modern American Steak House

Lancering af MASH Charity Denmark

Lancering af MASH Charity Denmark

Fælles om en bedre hverdag for udsatte børn og unge i Danmark

Vi er stolte af at kunne løfte sløret for et nyt kapitel i MASH’s historie.

MASH Charity Denmark er en velgørenhed, som både MASH restauranter, medarbejdere samt gæster samler ind til. Copenhagen Concepts betaler administrationen, så hver en krone fra MASH Charity Denmark går helt ubeskåret til lokale og nationale projekter, som støtter op om udsatte børn og unge i Danmark.

Den 9. juni fejrer vi lanceringen af MASH Charity Denmark sammen med venner af huset. Denne dag vil der blive samlet ind til Børneulykkesfonden. Dette er MASH Charitys første skridt på vejen mod en bedre hverdag for børn og unge.

Indsamling hver dag på alle danske MASH restauranter
Når restauranter, medarbejdere og gæster hver dag gør lidt, gør vi sammen en stor forskel.

Fra 1. juli samler vi hver dag ind sammen med alle gæster på alle danske MASH restauranter. Vi lægger 5 kroner oven i hvert selskabs regning, og vi fordobler selv beløbet, så vi sammen kan donere 10 kroner for hvert selskab hver eneste dag. Det er naturligvis frivilligt, men vi håber og tror, at vores gæster har overskuddet til at hjælpe os med at hjælpe andre.

Sammen med nabobordene og samtlige medarbejdere på MASH bidrager alle gæster til, at socialt udsatte børn og unge i Danmark får en bedre hverdag.

Om Børneulykkesfonden
Børneulykkesfonden er en nonprofit organisation, der arbejder for at øge børnesikkerheden i Danmark. Organisation forebygger og skaber sikre rammer inden for områderne hjemmet, trafikken og sport/fritid uden at gå på kompromis med børnenes leg, kreativitet og fysiske udfoldelse. Børneulykkesfonden har ambitioner og kæmper for at gøre Danmark til det førende land inden for børnesikkerhed.

Instagram MODEN CALIFORNISK VIN MIDDAG kopi

Californisk vin-middag på MASH

Nu har du chancen for at smage perfekt opbevarede modne californiske vine fra den gyldne periode mellem 1995 og 2004, samt blive klogere på vinene og området med en gennemgang af Wine Director, Jess Kildetoft, MS.

Læs mere

SOME MASH Menuskifte 1250x550px

Den nye menu

I dag, den 7. oktober, skifter menuen på alle danske MASH restauranter og vi glæder os til at servere både nye kreationer og gamle klassikere for dig.

Læs mere