MASH – Modern American Steak House
MASH – Modern American Steak House

Nyt på menuen

Nyt på menuen

I dag, den 2. oktober, er vi klar med en ny menu – nye udskæringer tager scenen, og gamle kendinge er tilbage, inklusiv vores alle sammens yndlingsdrøm. 

Nej, vi kunne ikke holde MASH drømmekagen væk fra jer længere. Den populære dessert er selvfølgelig tilbage på dessertkortet – men det er langt fra det eneste, der er sket. 

Blandt forretterne kan vi byde velkommen til en lækker fransk løgsuppe med ostecroutoner, blæksprutte med gnocchi samt 1/2 hummer Thermidor – så er der noget til enhver smag, og de fleste af vores klassiske forretter er stadig at finde på menuen.

Til hovedret har du fået endnu flere muligheder. Vi har fået to nye danske udskæringer fra Danish Crown på kortet: en frilands-mørbrad på 300 g og en 21 dage dry-aged Côte du Boeuf på 500 g. Derudover kan vi præsentere en lækker tun steak til de fiskeglade. 

For at det ikke skal være løgn, har vi også to nye sides i form af råstegte blomkål med nødder og parmesan og sauterede marksvampe, som du kan mæske dig i. 

Det var desserterne, vi kom fra? Ja, drømmekagen er tilbage, og med sig har den en chokoladekage med mangosorbet og en hvid chokolade panna cotta. Vi har selvfølgelig stadig cheesecake og vores royal king caramel på kortet.

Sidder du også og savler lidt nu? Så er det bare med at booke bord og smage de nye herligheder.

Du kan se den nye menu her.

Vi ses på din nærmeste MASH!

Instagram MODEN CALIFORNISK VIN MIDDAG kopi 3

Vin middage på MASH

Vi starter 2020 godt ud med hele to fantastiske vinoplevelse i januar, hvor du både kan lære mere om vinene fra David Ramey og Silverado Vineyards.

Læs mere

MASH nyhedsbrev 4

Skrab og vind!

Ingen jul uden julekalender. Derfor lancerer vi i dag årets MASH julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan skrabe dig frem til lækre præmier.

Læs mere